Skalleruphallen er en selvejende idrætshal med cafeteria, tilhørende grønne arealer samt boldbaner.
Som hal og institution i et mindre lokalområde arbejder vi på at favne bredt og imødekomme ønsker og idéer fra hele lokalsamfundet og de lokale foreninger.
Vi varetager den daglige drift med udlejning af både hal og cafeteria til både skoler, foreninger og private. Derudover står vi for vedligeholdelse og udvikling af vores bygninger og faciliteter. Vi arbejder med visioner og udviklingsplaner for hallen og området og arbejder på løbende at renovere og forbedre vores faciliteter.